-efter en travl sæson i 2011
Bycyklerne bliver nu indsamlet og er i vinterhi i garagen hos AFA JCDecaux, hvor de gennemgår et grundigt serviceeftersyn. Selv om indsamlingen af bycyklerne nu er påbegyndt, kan det gå lidt tid, før alle de blå bycykler er i hus. Nogle bycykler er nemlig gemt væk i baggårde, cykelskure og kælderrum, så hvis du finder en vildfaren bycykel, kan du melde det her og så henter vi den.
På vegne af Aalborg bycyklen ønsker Aalborg Kommune og Vattenfall alle bycykelbrugere en rigtig god vinter.
Vi ser frem til den nye bycykelsæson, der starter i april 2012.